mandag den 23. januar 2017

Åbent brev til DUF og Undervisningsministeriet

Vi har fulgt Skolevalget fra sidelinjen og er glade for, at I vil engagere næste generation i demokratiet, herunder vigtige spørgsmål om liv og død i forbindelse med, at I har valgt aktiv dødshjælp som et hovedemne. 
 
Vi er imidlertid meget bekymrede over den måde, I fremstiller aktiv dødshjælp på i jeres materiale:
  1. Materialet er ensidigt. I vælger kun at give ordet til en fortaler, mens modsynspunkter må nøjes med en tavs fodnote.
     
  2. Den video, der udgør den væsentligste del af jeres materiale, er vildledende, fordi den blander aktiv og passiv dødshjælp sammen. Kvinden argumenterer for aktiv dødshjælp, men taler om hjælp til mennesker, der har smerter på dødslejet eller ikke kan trække vejret. Man kan allerede blive smertebehandlet, selvom det fjerner bevidstheden og fremskynder døden. Hvis man ikke kan trække vejret selv, har man både ret til at blive behandlet med en respirator og til at sige nej til behandling med døden til følge.
På jeres hjemmeside udnævner I Skolevalget til ”årets demokratiske begivenhed”. Med så vigtig en begivenhed følger et stort ansvar for at klæde den unge generation sagligt på. Aktiv dødshjælp er svært at tage ordentligt stilling til. Det bliver helt umuligt, hvis man kun præsenteres for jeres materiale.

Samtidig er Skolevalget finansieret af Undervisningsministeriet, Folketinget og altså i sidste instans skatteborgerne. Med det følger også et ansvar for at fremstille sagen fra flere vinkler end bare én.

Lige nu forpasser I en unik mulighed for at engagere næsten 70.000 unge mennesker i nuanceret og saglig debat, som er selve forudsætningen for et velfungerende demokrati. Det, synes vi, er rigtig ærgerligt, men der er heldigvis råd for det: I kan vælge at lade flere synspunkter komme til orde, så de unge får et velinformeret grundlag at tage stilling ud fra.

Vi er medlemmer af et nystartet græsrodsnetværk, ”Ikke død endnu”, der består af mennesker med alvorlige sygdomme og handikap. Vi er kritiske over for den ensidige måde, aktiv dødshjælp debatteres på, og hvis I er villige til at lytte, vil vi meget gerne bidrage til at give et mere nuanceret billede af, hvad det værdige liv og den værdige død kan være. 

Konkret har vi, inspireret af jeres materiale, lavet fem videoer, som vi håber, at I vil give jeres elever adgang til: http://ikkedodendnu.blogspot.dk/p/skolevalget-2017.html

Vi står selvfølgelig også til rådighed for spørgsmål.

Med venlig hilsen,

Netværket Ikke død endnu – Sarah Glerup, Mark Bay Sørensen, Peter Gundlund Koed Mikkelsen, Jan Jakobsen og Arne Lykke Larsen

fredag den 13. januar 2017

IKKE DØD ENDNU: En modstandsbevægelse er født

På den skæbnesvangre dato, fredag den 13., blev en modstandsbevægelse født: Med netværket "Ikke død endnu" kræver mennesker med handikap en stemme i eutanasi-debatten, der ellers domineres af raske 'eksperter' med et unuanceret syn på det værdige liv.

Handikap er en hovedårsag til, at mennesker efterspørger eutanasi eller assisteret selvmord. Alligevel bliver mennesker med handikap meget sjældent inkluderet i debatten om aktiv dødshjælp.

“Spørgsmålet om aktiv dødshjælp hænger blandt andet sammen med, hvilken hjælp vi alternativt tilbydes til at leve godt med sygdomme og handicap,” udtaler Sarah Glerup fra netværket.
”Derfor går det simpelthen ikke, at vi kun inddrages i debatten som tavse dækbilleder, eller hvis vi allerede har valgt at vi vil dø.”

Vi vil debattere - ikke bare debatteres

Dagen forinden havde havde et andet medlem af netværket, Jan Jakobsen, der har muskelsvind og bliver holdt i live af en respirator, været i Deadline for at tale om sin kronik 'Det er også mit liv, I taler om.' Som skribent, byrådspolitiker og bestyrelsesmedlem i Muskelsvindfondens troede Jan, at han ville blive behandlet som en hvilken som helst anden debattør. Han tog fejl.

"Vi skal tale om, hvad livet er værd i en krop, som er et fængsel," lød tv-værtens introduktion, selvom Jan hverken er mere eller mindre fanget i sin krop end ethvert andet menneske. Jans krop har bare et handikap. Dernæst blev Jan interviewet separat og personligt som en "case", der siden kunne blive fremlagt for og debatteret af de rigtige debattører. To kernesunde eksperter, der befinder sig milevidt fra målgruppen for aktiv dødshjælp.
"Det blev dråben, der fik mig og en håndfuld andre til at starte netværket “Ikke død endnu”, siger Jan.

Netværkets syn på aktiv dødshjælp udspringer hverken af religiøse eller liberale principper - men af levede liv, hvor medlemmerne er afhængige af hjælp hver eneste dag.
“Vi er stærkt bekymrede for, hvad aktiv dødshjælp vil betyde for vores liv - og vi vil høres,” fastslår Jan Jakobsen.